Klubhistorien i tal
Selv om Næstved Idræts Forening (NIF), der er moderklubben bag Næstved Boldklub (fra oktober 1996), først blev stiftet 5. marts 1939, er Næstved allerede at finde i fodboldhistorien tilbage i starten af 1930’erne.
Dengang var det – ligesom i dag – som Næstved Boldklub. NIF er nemlig en sammenlægning af de to daværende klubber Næstved Idræts Klub og Næstved Boldklub, og det var sidstnævnte, som blandt andet opnåede en enkelt sæson i Mesterskabs-serien (dengang landets bedste fodboldrække) i sæsonen 1935-36.

I sæsonerne 1940-41 til 1944-45 blev klubberne på grund af 2. verdenskrig inddelt geografisk og ikke efter styrke. Fra sæsonstarten 1945-46 indførtes 1., 2. og 3. division. Næstved blev placeret i 3. division og har lige siden været med i Danmarksturneringen (læs superliga- eller divisionsklub) med både op- og nedture som følge.
Der henvises i øvrigt til bogen 70 år med "de grønne" (www.byhallgren.dk) af Jesper Hallgren for yderligere Næstved-historie og -statistik gennem tiderne.
Flest kampe
Frank Hougaard er med 507 kampe indehaver af klubkamprekorden i Næstved. Han indledte sin fodboldkarriere i naboklubben Herlufsholm (HG) og kom først til Næstved i en alder af 22 år.
Frank Hougaard debuterede 14. maj 1986. Det var en udekamp mod AGF, der vandt 1-0, i 1. division, som dengang var landets bedste række, mens han - som 41-årig - spillede den sidste kamp på Næstveds 1. hold den 4. juni 2005 (nederlag på 3-4 ude mod Dalum i 1. division/næstbedste række).
Top 10-listen over flest kampe for Næstved ser således ud:

|
Navn |
Kampe |
| 1 |
Frank Hougaard |
507 |
| 2 |
Mogens Hansen |
400 |
| 3 |
Søren Juel |
369 |
| 4 |
Torben Johansen |
355 |
| 5 |
Alex Nielsen |
311 |
| 6 |
Klaus Juliussen |
311 |
| 7 |
Benny Jacobsen |
282 |
| 8 |
Aage Hermansen |
277 |
| 9 |
Poul Nielsen |
261 |
| 10 |
Henrik Frimann |
248 |
Kilde: Næstveds fodboldleksikon - 70 år med "de grønne. Læs mere på www.byhallgren.dk.