Ny trænerduo under Brian Flies

1. juli 2010

Af Jesper Hallgren

 

Når Næstved Boldklub mandag den 12. juli for første gang samles op til den nye sæson, får den nye cheftræner, Brian Flies, selskab af to gamle kendinge, da Brian Jensen og Claus Hechmann vender tilbage til en post som henholdsvis assistenttræner og fysisk træner.

 

- Det er to yderst kompetente personer, som Brian Flies tidligere har arbejdet sammen med, og jeg er sikker på, at de tre vil udgøre et godt trænerteam, siger bestyrelsesformand i Næstved Boldklub, Peter Birk Pedersen, der dog må erkende, at der ikke er tale om en optimal løsning.

 

- Der skal ikke herske tvivl om, at Brian Jensen er vores ønske assistenttræner, men på grund af sit civile arbejde (skolelærer, red.) har han svært ved at passe det ind i en længere periode. Aftalen er derfor, at han træder ind og støtter Brian Flies, indtil vi har den helt rette person på plads.

 

Næstved-formanden glæder sig over, at Brian Jensen, der også har titel som talentchef hos "de grønne", har sagt ja til at hjælpe klubben i den øjeblikkelige situation. Aftalen med Claus Hechmann er anderledes mere permanent, selv om parterne i første omgang kun har indgået en aftale frem udgangen af 2010.

 

- Der er ingen tvivl om, at vi i Claus Hechmann har fået en rigtig god fysisk træner. Aftalen går foreløbig kun frem til nytår, men det er meget sandsynligt, vi fortsætter efter årsskiftet, for begge parter er klar til et længere samarbejde, pointerer Peter Birk Pedersen.


 

 

 

 

 

 

 

images

HelsingrNæstved Boldklub - 2. division
i 2. division
søndag den 26. maj kl. 13:00

N

naestvedbanner2

 

video-highlight