Fribillet i DiBa
25. maj 2011
Hent din fribillet i DiBa
Der er spænding til det sidste i kampen om overlevelse i 1. division. Næstved mandskabet spiller søndag den vigtigste kamp meget længe og har derfor brug for byens opbakning.
Næstved Boldklubs hovedsponsor DiBa har valgt, at uddele fribilletter til søndagens skæbnekamp.
Billetterne kan hentes hos DiBa på Axeltorv, DiBa i Sct. Jørgens Park og DiBa i Fensmark, i morgen (torsdag) og fredag. (max 4 pr. person)
Vi håber med dette tiltag, at der kommer rigtigt mange tilskuere på lægterne til sæsonens sidste kamp. Vi vil derfor gerne takke DiBa for at støtte op om denne skæbnesvangre kamp.
Kampen spilles på søndag kl. 13:30 på Næstved Stadion.