+Resurse Støtter Næstved Boldklub

24. oktober 2011

 

+RESURSE - Nyt medlem af Businessclub+

 

 

Så har Næstved Boldklub fået tilknyttet endnu en virksomhed til sponsornetværket Businessclub+. Denne gang er der tale om den meget spændende virksomhed +RESURSE, der har specialiseret sig i ledelsesudvikling - herunder ledelsescoaching, teambuilding samt forløb rettet mod nedbringelse af sygefravær på arbejdspladsen - til såvel private virksomheder som offentlige. En del af +RESURSES tilbud er ligeledes målrettet til arbejdsledige, der skal tilbage på arbejdsmarkedet efter kortere eller længere tid via afklaringsforløb, hvor fokus er 100% mod den enkelte med henblik på at afdække, afhjælpe, identificere og vejlede den enkelte om de fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet.

 

 

+RESURSE blev startet af Laila Gudmund Meyer i 2005, og i 2010 blev virksomheden kåret af dagbladet Børsen som Gazellevirksomhed.

 

 

Erhvervskonsulent Stine Bo fra +RESURSE udtaler om årsagerne til virksomhedens succes:

 

"Hos +RESURSE er vi udelukkende konsulenter, der har en solid baggrund og uddannelse, og vigtigst af alt - så brænder vi alle for arbejdet. Derfor kan vi altid matche en virksomhed eller en arbejdsledig med en konsulent, der netop har de kvalifikationer, der skal til for at løse den pågældende opgave.

 

 

At der er tale om konsulenter, der brænder for deres arbejde fremgår helt tydeligt at samtalen med Stine Bo. Hun fortæller levende om de forskellige typer af forløb, som +RESURSE medvirker i, og om nogen af de problemstillinger som de hos +RESURSE oplever, og som de fleste af os kan nikke genkendende til. Når en arbejdsledig skal tilbage på arbejdsmarkedet, så er der vaner, der skal ændres, og bare det at ændre én vane kan være svært. Derfor kan en coach/træner være en rigtig god hjælp til at finde egne beviste og ubeviste ressourcer frem, og det er jo tankevækkende, at det er almindeligt anerkendt, at hvis man eksempelvis vil lærer at spille golf, så tager man timer hos en træner, mens man ved personlige ændringer tror, at man kan og skal klare det hele selv - Det skal vi nødvendigvis ikke - også i disse situationer vil en træner/coach kunne fremme forløbet.

 

 

+RESURSE er trådt ind i Businessclub+ med et ønske om at bidrage til at støtte op om lokalsporten og lokalsamfundet, og i Næstved Boldklubs nuværende situation, hvor en tilværelse i bunden af 1. division er hverdagen, så er Stine Bo ikke i tvivl om, hvad der skal til for at ændre på dette.

 

"Det er vigtigt at holde fast i strategierne, de gode tiltag og de små succes'er. Dette er ikke meget anderledes for et fodboldhold end for en privatperson eller en virksomhed.

 

 

+RESURSE inviterer til netværksmøde d. 1. november 2011 kl. 15.00 på Susågården, Grimstrupvej 131, 4700 Næstved, hvor bl.a. Svend Erik Hovmand deltager med oplæg. Deltagelse er gratis.

 

 

For yderligere information:

 

www.plus-resurse.dk

 

Kontakt: Stine Bo

 

e-mail: sb@plus-resurse.dk

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

images

HelsingrNæstved Boldklub - 2. division
i 2. division
søndag den 26. maj kl. 13:00

N

naestvedbanner2

 

video-highlight